I denne lektion får du lidt mere teoretisk viden om HTML.
HTML kan kodes på mange forskellige måder, og browsere læser HTML på lige så mange måder. Man kan sige at HTML findes i mange forskellige dialekter. Derfor ser nogle hjemmesider f.eks. forskellige ud i forskellige browsere.
Lige fra starten har der været gjort forsøg på at lave en fælles standard for HTML. Det er sket gennem World Wide Web Consortium (W3C) stiftet af Tim Berners-Lee (ja, den super fyr, som opfandt HTML). Men det har været hård og lang proces.
I gamle dage - hvor browsere var noget man betalte for - var Netscape den dominerende browser på markedet. Den gang hed HTML-standarderne 2.0 og 3.2. Men med en markedsandel på over 90% bekymrede Netscape sig ikke meget om fælles standarder. I stedet opfandt Netscape diverse mystiske tags, som ikke fungerede i andre browsere.
I mange år ignorerede Microsoft næsten fuldstændig internettet. Senere tog de dog konkurrencen op med Netscape og introducerede en browser. De første versioner af Microsofts browser, Internet Explorer, var ikke spor bedre end Netscape til at overholde standarderne, men da Microsoft valgte at gøre deres browser gratis (altid en populær ting) blev den hurtigt den mest populære.
Fra version 4 og 5 valgte Microsoft at understøtte flere og flere af W3C's HTML-standarder. Netscape var ikke i stand til at udvikle en ny version af deres browser og fortsatte med at distribuere den forældede version 4.
Resten er historie. I dag hedder HTML-standarderne 4.01 og XHTML, og nu er det Internet Explorer, der har en markedsandel på over 90%. Internet Explorer har stadig sine egne underlige tags, men den understøtter også W3C's standarder - og det samme gør alle andre browsere på markedet i dag, som f.eks. Mozilla, Opera and Netscape.
Så når man koder HTML efter W3C's standarder, laver man websites, som kan ses i alle browsere - både nu og i fremtiden. Og heldigvis er det, du har lært i denne tutorial, den nyeste version af HTML kaldet XHTML.
Med alle de forskellige typer af HTML er du nødt til at fortælle browseren, hvilken "dialekt" din HTML er skrevet i. Til at gøre dette bruger du en DTD (Document Type Definition). En DTD er altid skrevet som det første i toppen af dokumentet:
Eksempel 1
<!DOCTYPE html PUBLIC "-//W3C//DTD XHTML 1.0 Strict//EN" "http://www.w3.org/TR/xhtml1/DTD/xhtml1-strict.dtd"> <html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml" lang="da"> <head> <title>Title</title> </head> <body> <p>text text</p> </body> </html>
Udover en DTD (den første linie i eksemplet), som fortæller browseren at du vil skrive XHTML, må du også indsætte lidt ekstra information i html-taget med de to attributter "xmlns" og "lang".
"xmlns" er en forkortelse for "XML-Name-Space og skal altid have værdien "http://www.w3.org/1999/xhtml". Det er alt du behøves vide, men hvis du har en stor appetit på kompliceret viden, kan du læse meget mere om namespaces på W3C's website.
Med attributten "lang" fortæller du hvilket sprog siden er skrevet i. Her bruges ISO639-standarden, som indeholder koder for alle sporg i verden. I ovenstående eksempel er sproget sat til dansk ("da").
Med en DTD ved browseren altid, hvordan den skal læse og vise din side. Brug derfor altid ovenstående eksempel som skabelon for alle dine fremtidige sider.
En DTD er også vigtig, når du skal validere dine sider.
Har du indsat en en DTD på dine sider, kan du altid tjekke (validere) din HTML for fejl med W3C's gratis validator på http://validator.w3.org.
Prøv at lave en side (med en DTD) og upload den på internettet. Gå derefter til http://validator.w3.org og indtast adressen (URL'en) på din side og valider den. Hvis din HTML er fejlfri vil du få en fin lykønskning. Ellers får du en fejlrapport, der fortæller dig præcis hvad og hvor, du har gjort noget forkert. Prøv at lave et par fejl med vilje og se resultatet.
Validatoren hjælper ikke kun med at lokalisere fejl. Nogle browsere forsøger at kompensere for fejl og mangler i koden. Derfor vil du måske ikke se fejlen i din egen browser, men andre vil måske opleve din side helt anderledes. Validatoren kan hjælpe dig med at finde de fejl, som du ikke en gang vidste eksisterede.
Derfor, valider altid dine sider - så er du ret sikker på, at de vises korrekt i alle browsere.
You can find this lesson and the rest of this HTML tutorial in English at HTML.net.
