Som du måske har bemærket kan ASP scripts hurtigt blive uoverskuelige. I denne lektion vil vi se nærmere på hvorfor kommentarer er vigtige - og hvordan indsætter dem i sine scripts.
Når du koder dine scripts skriver du opgaver til webserveren - du skriver altså til en computer. Derfor bruger du en meget formalistisk sprog, som sjældent klart formidler hvad det var du tænkte da du opbyggede scriptet.
Derfor kan det være svært for en anden person (eller dig selv) at gennemskue hvordan scriptet er opbygget - og dermed være istand til på et senere tidspunkt at finde og rette fejl i scriptet.
Kommentarer kan bruges til at skrive små forklarende tekster til scriptet. Serveren ignorerer fuldstændigt kommentarerne - og de har således ikke indflydelse på selve funktionaliteten i scriptet.
I professionelle forhold er det ofte et krav at scripts og programmering er udstyret med kommentarer - ellers kan det være for risikabelt for et firma at overtage et system, hvor det er for besværligt at finde og rette fejl.
Det er helt simpelt at indsætte en kommentar - Man starter blot kommentaren men en apostrof - " ' ".
Prøv således at se eksempelet fra lektion 5 med kommentarer:
<html> <head> <title>Løkker</title> </head> <body> <% ' Her udskrives farvekoder vedhjælp af tre løkker ' tre variabler til de farverne (rød,grøn og blå) ' og en variabel til selve farvekoden: Dim intRed, intGreen, intBlue, strColor ' Rød kan være mellem 0 og 255 For intRed = 0 to 255 Step 30 ' Grøn kan være mellem 0 og 255 For intGreen = 0 to 255 Step 30 ' Blå kan være mellem 0 og 255 For intBlue = 0 to 255 Step 30 ' Farvekoden sammensættes på formen rgb(rød,grøn,blå) strColor = "rgb(" & intRed & "," & intGreen & "," & intBlue & ")" 'Her skrives farvekoden til klienten Response.Write "<span style='color: " & strColor & "'> " & strColor & "</span>" ' Gentag løkkerne Next Next Next %> </body> </html>
Her er der selvfølgelig indsat ekstra mange kommentarer. Men det er tydeligt at hvis du skulle ind og fejlrette dette script, ville du være langt bedre stillet med en kommenteret udgave.
Så husk at kommentere dine scripts!