Nyeste it-job

Introduktion

Active Server Pages (ASP) giver dig en lang række af muligheder for at tilføje avancerede funktioner til dit website.

Målet med denne tutorial er, at give dig en let, men også grundig indførsel i hvordan du kommer igang med at bruge ASP. Den starter helt fra bunden, men kræver dog, at du i forvejen har et godt kendskab til HTML. Hvis du ikke kender noget til HTML, bør du starte med vores HTML-tutorial.

ASP kan benyttes i mange sammenhænge - debatfora, afstemninger, butikløsninger, SMS-sendere eller mailinglister - kun din fantasi sætter grænsen. ASP er ikke svært at lære - men vær dog opmærksom på at ASP er mere avanceret og krævende at lære end HTML. Derfor kan det godt være at du får brug for tålmodighed undervejs.

Vi har bestræbt os på at skrive så pædagoisk som muligt - men hvis du undervejs får brug for hjælp, anbefaler vi at du søger hjælp i nyhedsgruppen dk.edb.internet.webdesign.serverside.asp. Husk venligst på at nyhedsgrupperne ikke er en del af HTML.dk - det betyder at hvis du har en henvendelse som specifikt vedrører denne tutorial, kan du istedet kontakte HTML.dk.

Hvilke programmer behøver jeg?

Det antages at du allerede har en teksteditor og ved hvordan den bruges.

Dernæst har du brug for at have adgang til en PC eller en server, som kan afvikle ASP. I modsætning til f.eks. HTML og CSS stiller ASP nemlig ikke krav til hvilken browser dine besøgende har - men derimod til hvilken type server dine sider ligger på.

Det skyldes at ASP er en såkaldt serverside teknologi. Det vil føre for vidt at forsøge at forklare om serverside teknologier på nogle få linier. Derfor handler de næste lektioner om hvordan ASP virker - og hvordan du sætter din PC op til at kunne afvikle ASP. Herefter vil de øvrige lektioner handle om specifikke funktioner og metoder.

Når du er færdig med denne tutorial vil du kunne kode ASP - og dermed have adgang til uanede muligheder for at tilføje interaktivitet til dine webløsninger.

God fornøjelse!


Nyhedsbrev
Tilmeld dig HTML.dk's nyhedsbrev


Er du jobsøgende?

 Ja
 Nej
Se det foreløbige resultat når du har stemt!


Se tidligere afstemninger

 Community
Brugernavn

Adgangskode

Husk

 *  Bliv medlem her
 *  Glemt password?


Om HTML.dk | Oplysninger om ophavsret | Politik om persondata | Annoncer på HTML.dk | RSS

Valid XHTML 1.1! Valid CSS! Powered by Scannet