Den eneste måde at lære HTML, er at prøve sig frem - du kan hverken ødelægge din computer eller Internettet.
Ingen bliver dygtig til at lave hjemmesider ved at lave de eksempler, der er givet her i tutorialen. I stedet må du selv ud på det dybe vand og stå på egne ben (...måske ikke). Og faktisk kan du allerede lave meget:
Start altid med den grundskabelon du lavede i det forrige modul:
<html> <head> </head> <body> </body> </html>
I princippet er det ligegyldig, hvordan du sætter din HTML op, men for at bevare overblikket kan det kraftigt anbefales, at du altid sætte siderne pænt og overskueligt med linieskift og indryk (brug tabulator-tasten), ligesom i ovenstående eksempel.

I head'eren bør du altid skrive en titel: <title>Titel</title>. Hvis du ligger mærke til det, bliver titlen på en side vist øverst til venstre i din browser:

Titlen bruges også af søgemaskiner som f.eks. Google, når de indekserer dit website og vises i søgeresultatet.

I body'en skriver du sidens egentlige indhold. Til dette brug kender du allerede en række tags:
<p>Bruges ved afsnit. Når du starter et nyt afsnit hopper du
automatisk to linjer ned.</p>
<b>Skriver teksten med fed.</b>
<h1>Overskrift</h1>
<h2>Underoverskrift</h2>
<h3>Mindre underoverskrift</h3>
Prøv nu selv at sætte et par sider op. Lav f.eks. en side med titel, overskrift, lidt tekst, en underoverskrift og lidt mere tekst. Det er helt okay at kigge på denne side, mens du laver den første side, men prøv senere om ikke du kan lave en "uden at kigge efter".