Nyeste it-job

Lektion 15: Lag på lag med z-index (Layers)

CSS arbejder tre dimensioner - højde, bredde og dybde. De to første har vi kigget på i de tidligere lektioner. I denne lektion gennemgås hvordan man kan lade forskellige elementer blive til layers (lag) - det vil kort sagt sige rækkefølgen hvormed elementerne skal overlappe hinanden.

Til dette formål kan man tildele hvert element et nummer (z-index). Systemet er så at et element med et højere nummer overlapper elementer med et lavere nummer.

Lad os sige at vi spiller poker - og har fået en fornuftig royal flush. Vores hånd kan således præsenteres på denne måde, hvor hvert kort har fået et z-index:

Royal Flush - 5 kort placeret i rækkefølge

I dette tilfælde følger numrene direkte efter hinanden (1-5), men det samme resultat kan opnås med 5 andre tal - det vigtige er rækkefølgen (størrelsesordenen).

Koden for eksemplet med kortene kunne f.eks. se sådan her ud:

#ruder_10 {
	position: absolute;
	left: 100px;
	bottom: 100px;
	z-index: 1;
}
#ruder_knaegt {
	position: absolute;
	left: 115px;
	bottom: 115px;
	z-index: 2;
}
#ruder_dame {
	position: absolute;
	left: 130px;
	bottom: 130px;
	z-index: 3;
}
#ruder_konge {
	position: absolute;
	left: 145px;
	bottom: 145px;
	z-index: 4;
}
#ruder_es {
	position: absolute;
	left: 160px;
	bottom: 160px;
	z-index: 5;
}

Systemet er relativt enkelt - men mulighederne er mange. Du kan placere billeder på tekst, eller tekst over tekst - eller noget helt tredie.

Browser-kompatibelitet

Layers med CSS understøttes af de fleste browsere. Hvis du er i tvivl kan prøve dig frem, eller referere til nedenstående tabel:

Egenskab Netscape Internet Explorer
z-index 4.0 4.0

Tabellen viser fra og med hvilken version browseren understøtter den pågældende egenskab.

Opsummering

Layers kan benyttes til mange ting - prøv f.eks. at benyt z-index til at skabe effekter på f.eks. overskrifter, istedet for at lave disse som grafik. Dels er det hurtigere at loade tekst, dels giver tekst bedre placeringer hos søgemaskinerne.


Nyhedsbrev
Tilmeld dig HTML.dk's nyhedsbrev


Er du jobsøgende?

 Ja
 Nej
Se det foreløbige resultat når du har stemt!


Se tidligere afstemninger

 Community
Brugernavn

Adgangskode

Husk

 *  Bliv medlem her
 *  Glemt password?


Om HTML.dk | Oplysninger om ophavsret | Politik om persondata | Annoncer på HTML.dk | RSS

Valid XHTML 1.1! Valid CSS! Powered by Scannet