Nyeste it-job

Få statistik på dit websted

af Andreas Astrup, HTML.dk
Sidst opdateret 19. februar 2001

Har du nogensinde spekuleret over, hvem og hvor mange der egentlig ser på dine sider? I denne artikel kan du læse, hvordan du nemt og ganske gratis får statistik over de besøgende på dit websted.

At følge med i statistikken på dit websted er ikke bare underholdning - omend det er meget interessant - det er også en vigtig måde at lære sine besøgende at kende og gøre webstedet endnu bedre for dem. Hvis f.eks. 20% af dine besøgende ikke understøtter Javascript, skulle du måske ikke bruge et pop-up vindue til vigtige meddelelser eller bruge en 1000 px. bred tabel, hvis 70% af brugerne kører med en opløsning på 800x600 eller derunder.

Hvad er mulighederne?

Har du dit eget domænenavn med tilhørende webhotel, er der stor sandsynlighed for, at du allerede har adgang til online statistik hos din webhoteludbyder (for et eksempel på online statistik se statistik demo for www.filmland.dk hos ScanNet). En sådan statistik er genereret på baggrund af såkaldte log-filer, der registrerer al trafik på dit websted direkte på serveren. Hos visse udbydere kan du få kopier af log-filerne og selv generere meget detaljeret statistik med specielle programmer. Har du adgang til online statistik eller selve log-filerne, bør du bruge disse. Du får ikke mere præcis eller detaljeret statistik.

For mindre webhoteler og gratis serverplads tilbydes ofte en simpel tæller, der kan vise hvor mange gange en side er blevet vist. En sådan løsning kan være udemærket, hvis man netop blot er interesseret i at vide, hvor mange gange en side er blevet vist (bemærk, at antallet af visninger af f.eks. forsiden ikke nødvendigvis er det samme som antallet af unikke besøgende), men vil man danne sig et mere præcist billede af sine besøgende, findes der bedre metoder (bl.a. en hostede tæller, som beskrives nedenfor).

Endnu en mulighed er selv at skrive diverse ASP-, PHP- og/eller Javascripts og derved få forskellige informationer om sine besøgende. Vi vil ikke gennemgå disse scripts her, men istedet se nærmere på muligheden for at få hosted statistik.

Hvad er hosted statistik?

At statistiken er hosted (udtales på engelsk) betyder blot at funktionaliteten ikke ligger på din server, men derimod hos en ekstern leverandør. Det betyder også, at det er utroligt nemt for dig at få ganske præcis og detaljeret statistik.

Hosted statistik fungere ved, at du registrerer din side hos leverandøren og indsætter en stump kode på din side. Herefter kan du til enhver tid logge dig ind og se statistikken for din side. Det kan da vist ikke blive meget nemmere!

Hosted statistik giver dig normalt mulighed for at se oplysninger som f.eks. (variere dog fra leverandør til leverandør):

Hvor får jeg hosted statistik?

Der findes mange leverandører af hosted statistik (se f.eks. oversigten hos Jubii.dk eller Yahoo.com). Her skal blot nævnes to af de mere populære - en amerikansk og en dansk:

theCounter.com

theCounter.com er leverandørene af hosted statistiks Hotmail. Det er Internettets mest brugte med over 1 million brugere, så noget må de jo have gjort rigtigt.

ZIP Stat

ZIP Stat er gennemarbejdet, brugervenlig og på dansk. Giver som en ekstra lækker detalje mulighed for af bevægelserne på dit websted (hvilke sider de besøgende bevæger sig imellem). Se eksempel på statistik hos ZIP Stat

God fornøjelse med statistikken!

 

Relaterede nyhedsgrupper på Usenet
Relaterede links om emnet

Nyhedsbrev
Tilmeld dig HTML.dk's nyhedsbrev


Er du jobsøgende?

 Ja
 Nej
Se det foreløbige resultat når du har stemt!


Se tidligere afstemninger

 Community
Brugernavn

Adgangskode

Husk

 *  Bliv medlem her
 *  Glemt password?


Om HTML.dk | Oplysninger om ophavsret | Politik om persondata | Annoncer på HTML.dk | RSS

Valid XHTML 1.1! Valid CSS! Powered by Scannet